T

Instruktion

 
Det er vigtigt at give den enkelte skuespiller stor personlig instruktion, give skuespillerne redskaber, så de i samarbejde med mig og de øvrige spillere kan skabe en karakter som når helt ned på bagerste række.
 
At skabe en rolle og overgå sig selv handler om at føle sig tryg. Så kan man overskride grænser og skabe karakterer som formår at overraske. 
Ind imellem skal der skubbes for at nå ud til denne grænse.  
 
Timingen skal være iorden og overgangene mellem de enkelte scener smidig.

Når alt går op i en højere enhed, lys, lyd, kulisser, kostumer, når der er kælet for detaljen, ja så er det at man formår at give oplevelsen videre til publikum.
At gå i teatret handler om at få oplevelsen ind under huden og med hjem.
At spille teater handler om at få karakteren ind under huden og ud til sit publikum. Og det sker kun når respekten for hinandens arbejde er tilstede, uanset hvilken rolle man udfylder.